Efter visning af portrætdokumentaren ‘Kunsten at slå evigheden i stykker' viser vi en optagelse af forfatteren Carsten Jensen i samtale med instruktør Adam Paaske (optaget i Cinemateket i maj måned).

Vi serverer også et glas vin, sponsoreret af Gyldendal.

De to vil blandt andet tale om, hvad filmen har betydet for dem, og dele deres tanker om forholdet mellem billede og ord, mellem film- og ordkunst.

Samtalen varer omkring 45 minutter.

Kunsten at slå evigheden i stykker - Carsten Jensen, forfatter

Instruktør: Adam Paaske

I ‘Kunsten at slå evigheden i stykker’ ser vi Carsten Jensen i sin lejlighed i København fortælle om sin tilknytning til litteraturen, om sit eget forfatterskab og om sine refleksioner over fortællekunstens væsen. Gennem suggestive oplæsninger og sekvenser fra barndomsbyen inviteres seeren på en rejse ind i forfatterens skønlitterære univers.


Medvirkende: Carsten Jensen

Danmark, 2019
DCP, 36 min.
Dansk tale
Tilladt for alle

Datoer

Film i serien – Plads til ord - danske litterære portrætfilm

Se alle

Aktuelle film i Cinemateket

Se alle