Cinemateket sætter i samarbejde med CPH:DOX fokus på disse kvinders fortællinger, og der vil være mulighed for at stille spørgsmål til flere af dem efter filmen.

Dans[k]

Instruktør: Sara Jordan

Sara Jordans dokumentar lader syv afrodans(k)ere komme til orde med deres stærke, personlige fortællinger. Gennem deres dans sprænger de grænser. Vejen ind i dansen har været forskellig, men de har alle søgt væk fra det konforme. At finde sig selv som sort kvinde og skulle navigere i en hvid verden aktiverer en indre kamæleon. Danserne finder gang på gang bagveje, når døre forbliver lukkede i en industri, hvor magt og adgang til de store scener er underlagt en systemisk ulighed.

Vejen til selverkendelse som sort kvinde og danser har været brolagt med benægtelse og selvhad - had til hudfarve og kropsformer. Men spejlingen, identifikationen og fællesskabet omkring dansen er frisættende - et sted hvor ingen forklaring er nødvendig, et sted hvor krop og tanker flyder sammen.


Medvirkende: Toniah Pedersen, Nafi Lisa Gravesen, Maji Claire, Marie Kaae, Liv Crescesse, Mariama Bajo Ambrose, Amy Sarr

Danmark, 2020
DCP, 62 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Datoer

Film i serien – EVENTS i juni

Se alle

Aktuelle film i Cinemateket

Se alle