Den 24. juni introduceres filmen af Italiens-ekspert, forfatter, oversætter m.m. Thomas Harder.

Før rejsen går til smukke Napoli, så tag et smut forbi SULT og få stillet det selv samme med en napolitansk klassiker. Programmet ser sådan ud:

17:30: Middag i SULT
19:15: Foredrag og film: Dreaming by Numbers

SULT byder på Pasta alla Genovese. Postevand inkluderet i prisen.

Billetpris med film og menu: 225 kr. (195 kr. for medlemmer). Uden menu: 80 kr. (50 kr. for medlemmer)

Billetter med middag skal købes senest 5 dage inden visningen af hensyn til køkkenet. Købte billetter med mad refunderes ikke herefter.

Ved forespørgsler om allergier, vegetaralternativer mm. kontakt da SULT på 33 74 34 17 eller nura@meyers.dk

Bordreservation: Du skal ikke bestille bord, fremvis blot billetten i SULT på aftenen.

Dreaming by Numbers

Napoli. I en lottokiosk i én af byens utallige smalle gader følger vi to søstre, som viderefører familieforretningen. Med stor omsorg og tålmodighed lytter de til kunderne, som fortæller om drømme og vigtige begivenheder. De hjælper dem med at finde de mest dækkende ord for deres fortælling, som bliver slået op i en gammel bog, hvor alt mellem himmel og jord er tildelt en nummerværdi. På den baggrund kan man sammensætte en talkombination, som forhåbentlig udløser den store lottogevinst. Det hele bygger på en århundreder gammel tradition og en stærk tro på drømmenes betydning. Vi får lov til at komme tæt på nogle af de mennesker, som håber på at drømmene kan gøre en forskel, mens de forsøger at få det bedste ud af tilværelsen. Der er både alvor og meget humor i denne stemningsfulde skildring af livet i den pulserende syditalienske storby. Torsdag 24. juni introduceres filmen af Italiens-ekspert, forfatter, oversætter m.m. Thomas Harder.

Carsten Olsen, Cinemateket


Medvirkende: Giuseppe Imbucci, Salvatore Marra, Angela Nioli

Holland, 2006
DCP, 75 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Datoer

Film i serien – Feriefilm

Se alle

Aktuelle film i Cinemateket

Se alle