Har du også savnet Cinemateket? Cinemateket har savnet dig! Derfor inviterer Mørkekammerater ind i de bløde sæder til visningen af Stanley Kubricks ‘Eyes Wide Shut’. Bliv forført af den kaotiske og mystiske stemning i perlen fra 1999 med Tom Cruise og Nicole Kidman i hovedrollerne.
Vi inviterer stadig til maskebal, og opfordrer til udsmykning af dit mundbind eller til, at du ifører dig karnevals-gear galore! Det er tid til at finde gallatøjet frem fra gemmerne, og lægge corona-joggingbukserne tilbage i skabet.
Instruktør: Stanley Kubrick
"Min bedste film," sagde Kubrick om sit sidste værk, hvis status i filmhistorien er voksende. Dr. Bill Hartford (Tom Cruise) lever det perfekte overklasseliv med sin smukke kone Alice (Nicole Kidman). Alligevel er der noget, der skurrer. Efter en fest begynder seksuelle fantasier at dukke op til overfladen hos dem begge, hvilket bliver starten på en lang rejse gennem ægteskabets og psykens lunefulde landskaber.
Medvirkende: Tom Cruise, Nicole Kidman, Sydney Pollack, Todd Field
USA, Storbritannien, 1999
35mm, 159 min.
Danske undertekster
Tilladt for børn over 15 år