Den 8. juli byder vi på fransk middag i restaurant SULT efterfulgt af Éric Rohmers elegante film ‘Efterårseventyr’.
Menu: Rødvins-braiseret oksebryst med perleløg, svampe og pommes Aligot.
Aftenens program:
18.00-19.00: Fransk middag i SULT.
19.00-21.00: Éric Rohmers ‘Efterårseventyr’.
Billetpris med film, menu og drink: 220 kr. (190 kr. for medlemmer). Uden menu: 80 kr. (50 kr. for medlemmer)
Billetter med middag skal købes senest 3. juli af hensyn til køkkenet. Købte billetter med mad refunderes ikke herefter.
Ved forespørgsler om allergier, vegetaralternativer m.m. kontakt da SULT på 33 74 34 17 eller nura@meyers.dk
Bordreservation: Du skal ikke bestille bord, fremvis blot billetten i SULT på aftenen.
Instruktør: Eric Rohmer
Med 'Efterårseventyr' satte Rohmer punktum for serien af årstidseventyr. Vinbonden og enken Magali føler sig ensom, efter at hendes børn er flyttet hjemmefra. Veninden Isabelle forsøger at støtte hende ved at sætte en kontaktannonce i avisen, hvor hun søger en smuk og klog mand til Magali. Men Magalis svigerdatter lægger også planer for Magalis kærlighedsliv, og hun og Isabelle har ikke koordineret planerne!
Medvirkende: Marie Rivière, Béatrice Romand
Original titel: Conte d'automne
Frankrig, 1998
DCP, 112 min.
Danske undertekster
Tilladt for børn over 15 år