Tre ordløse fortællende film af en af Sudans helt store avantgardeskikkelser. ’Human Being’ (1994) fortæller på 28 fascinerende, ordløse minutter historien om en hårdt prøvet sudanesisk hyrde, der forlader både sin kone og sin hjord. ‘Hunting Party’ (1964) bruger western-skabelonen til udstille racisme. Og ‘The Rope’ (1985) handler om to mænd og et æsel. De tre er havnet i ørkenen – og sammenknyttet via et reb.
Instruktør: Ibrahim Shaddad
’Human Being’ fortæller på 28 fascinerende, ordløse minutter historien om en hårdt prøvet sudanesisk hyrde, der forlader både sin kone og sin hjord for at bosætte sig i byen. Ved ankomsten indser han, at den fattigdom og dræning af resurser, han er undsluppet, ikke er noget, der alene hører landsbysystemet til.
Original titel: Insan
Sudan, 1994
DCP, 28 min.
Uden dialog
Tilladt for børn over 15 år
Instruktør: Ibrahim Shaddad
Ibrahim Shaddads afgangsprojekt på det tyske filmakademi i Potsdam-Babelsberg, bruger western-skabelonen til at forme en skelsættende kritik af racisme. Den skildrer en voldshungrende hvid gruppe på jagt efter en sort gårdarbejder (portrætteret af den rwandiske skuespiller Ambroise Ruzidana).
Original titel: Jagdpartie
Tyskland, 1964
DCP, 32 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år
Instruktør: Ibrahim Shaddad
Denne korte film følger to blinde mænd, der foretager en rejse gennem en nådesløs ørken ledsaget af et æsel. De tre er forbundet med et reb, og derfor er deres eneste vej ud bestemt og styret af deres samarbejde.
Original titel: Al Habil
Sudan, 1985
DCP, 32 min.
Uden dialog
Tilladt for børn over 15 år