Onsdag den 1. december kl. 16:30 og kl. 19:00 vil Rune Lykkeberg, forfatter og redaktør på Dagbladet Information, introducere en meget anderledes film, 'To Stay Alive – a Method', som er en højtlæsning af og refleksioner over Michel Houellebecqs essay 'To Stay Alive' – med Iggy Pop og Houellebecq selv i de bærende roller.

Introduktionen til visningerne varer ca. 30 minutter, og Forlaget Vinter på et glas vin at tage med ind i salen.

BOGRECEPTION

Imellem og efter visningerne er der bogreception i Asta Bar for hele to Houellebecq-nyudgivelser på dansk: Romanen ’Lanzarote’ og essay-samlingen ’Interventioner’. Begge kan købes til særpris på dagen, i lighed med essay-samlingen ’At holde sig i live’. Læs mere om udgivelserne på www.vinterforlag.dk.

Billetpris: 100 kr. (70 kr. for medlemmer af Cinemateket.

EKSTRAVISNING TORSDAG 9. DECEMBER

På mange opfordringer laver vi nu en ekstra ekstravisning! Torsdag den 9. december kl. 16.30 vises Rune Lykkebergs introduktion på videooptagelse, fulgt af filmen – og der er ikke vin eller bogsalg i forbindelse med visningen (for udgivelser henvises til www.vinterforlag.dk.

To Stay Alive - A Method

Instruktør: Erik Lieshout, Arno Hagers, Reinier van Brummelen

”A feel-good movie about suffering” – sådan lyder slaglinjen på plakaten for 'To Stay Alive – a Method'.

Da Iggy Pop første gang læste Michel Houellebecqs essay 'To Stay Alive' fra 1991 følte han, at den var skrevet til - og om - ham selv. Houellebecqs korte manifest om at holde sig i live på trods er et opråb til alle kunstnere om at trykke på samfundets ømmeste punkter og insistere på sin egen vision, koste hvad det vil.

Iggy Pops reaktion er nu blevet taget bogstaveligt. Fra sin have i Miami læser Iggy Pop højt af det provokerende kampskrift, så det også af os sanses, som om det beskriver hans egne erfaringer som en ung, hårdtarbejdende rock’n’roller i det amerikanske Midtvesten.

Imens besøger Houellebecq nogle af de psykiatriske patieter, der først inspirerede ham til at skrive.

Det handler om barske liv og ligtorne, der skal trædes på. Men det er overbragt med fuld karisma og tonsvis af drenget gåpåmod – af voksne mænd med levet liv i furerne. En anderledes litterær dokumentarfilm.



Holland, 2016
DCP, 70 min.
Engelsk tale
Tilladt for børn over 15 år

Datoer

Film i serien – EVENTS december

Se alle

Aktuelle film i Cinemateket

Se alle