Den amerikanske singer-songwriter Tom Waits’ oeuvre falder i to dele: Sange præget af jazz og evergreenstemning med klaveret som hovedinstrument, beatgenerationens optagethed af Amerikas outsidere og forfattere som Charles Bukowski og Raymond Chandler som rodnet – alt sammen i 1970’erne. I 80’erne skifter Waits spor og fremdyrker et mere ekspressivt skramlende formsprog bl.a. inspireret af Captain Beefheart og den karnevalistiske tradition.

Det er ikke Tom Waits som den fordrukne poetiske 70’er-’lounge lizard’, man oplever i Chris Blums klassiker ’Big Time’. Derimod en vild, charmerende desperado på slap line. Filmen lever om nogen op til sin titel! Mellem en række højintense koncertklip optræder hovedpersonen som både lysmand og komiker i syrede, dramatiserede forløb, der spiller med og mod udladningerne fra scenen. Vi snakker ‘Frank’s Wild Years’ og ‘Rain Dogs’-style hér.

Mikkel Stolt, instruktør og forfatter til bogen ’Tom Waits og Mig – en personlig rejse gennem Tom Waits’ plader og sange’ fortæller inden filmen om Waits og hans udvikling i perioden op til ’Big Time’ – og så sætter han sig undervejs bag klaveret og byder på et par numre for at vise, hvor gode melodier, der gemmer sig bag den særegne stemme og de nogen gange aparte arrangementer.

Baren er åben fra kl. 19.00 og frem til filmstart med masser af Waits på anlægget.

Morten Tang, programredaktør / Cinemateket

Big Time

Instruktør: Chris Blum

Den amerikanske singer-songwriter Tom Waits’ oeuvre falder i to dele: Sange præget af jazz og evergreenstemning med klaveret som hovedinstrument, forfattere som Charles Bukowski og Raymond Chandler som rodnet og beatgenerationens optagethed af Amerikas outsidere – alt sammen i 1970’erne. I 80’erne skifter Waits spor og fremdyrker et mere ekspressivt skramlende formsprog bl.a. inspireret af Captain Beefheart og den karnevalistiske tradition. Det er ikke Tom Waits som den fordrukne poetiske 70’er-’lounge lizard’, man oplever i Chris Blums klassiker ’Big Time’. Derimod en vild, charmerende desperado på slap line. Filmen lever om nogen op til sin titel! Mellem en række højintense koncertklip optræder hovedpersonen som både lysmand og komiker i syrede, dramatiserede forløb, der spiller med og mod udladningerne fra scenen. Vi snakker ‘Frank’s Wild Years’ og ‘Rain Dogs’-style hér.


Medvirkende: Tom Waits, Michael L. Blair, Ralph Carney, Greg Cohen, Marc Ribot, Willie Schwarz

USA, 1988
35mm, 87 min.
Svenske undertekster
Tilladt for alle

Datoer

Film i serien – EVENTS i februar-marts

Se alle

Aktuelle film i Cinemateket

Se alle