Musik i Mørket #9: Talk Talk ’Spirit of Eden’. LP-talk og lyttesession med Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch. Søndag 13. februar kl. 14.00. Samlet varighed ca. 2 timer.
Velkommen til niende runde af Musik i Mørket, Cinematekets lyttebiograf, hvor rockkritikerne Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch gennemgår et centralt album fra den rytmiske musiks kanon og fortæller anekdoter m.m. om værkets tilblivelse en i timelang, illustreret samtale. Herefter afspilles albummet i sin fulde længe – uden pauser og med så god lyd, som vi overhovedet kan fremtrylle – i komplet mørke i salen. Det er bare at læne sig tilbage, lad toner og indtryk gøre arbejdet og suge det hele ind. Denne gang kaster vi os over Talk Talk-hovedværket ’Spirit of Eden’, der er som skabt til mørkelytning og som Lynggaard og Queitsch introducerer således:
”London-orkestret Talk Talk debuterede i 1982 med albummet ’The Party’s Over’ og blev indledningsvis slået i hartkorn med synthpop-navne som Duran Duran og andre overfladestrømninger. Trioen skulle dog vise sig at indeholde en del mere, og det store gennembrud kom i 1986 med nyklassikeren ’Life’s What You Make It’. Nu hvor verdensherredømmet var inden for rækkevidde, begravede gruppen sig i stedet i studiet i et år, hvorefter de leverede den radikalt indadvendte og meget bevægende ’Spirit of Eden’ (1988), der af mange anses som begyndelsen på postrocken”.
Der er en iskold luksusøl (eller vand) med på billetten, som kan nydes i salen undervejs.
Morten Tang, programredaktør / Cinemateket
Instruktør: Tim Friese-Greene
London-orkestret Talk Talk debuterede i 1982 med albummet ’The Party’s Over’ og blev indledningsvis slået i hartkorn med synthpop-navne som Duran Duran og andre overfladestrømninger. Trioen skulle dog vise sig at indeholde en del mere, og det store gennembrud kom i 1986 med nyklassikeren ’Life’s What You Make It’. Nu hvor verdensherredømmet var inden for rækkevidde, begravede gruppen sig i stedet i studiet i et år, hvorefter de leverede den radikalt indadvendte og meget bevægende ’Spirit of Eden’ (1988), der af mange anses som begyndelsen på postrocken.
Medvirkende: Mark Hollis, Lee Harris, Paul Webb
Storbritannien, 1988
Kendes ikke, 42 min.
Engelsk sang
Tilladt for alle