Musik i Mørket #11: Leonard Cohen – Songs of Leonard Cohen + You Want It Darker. LP-talk og lyttesession med Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch. Søndag 10. april kl. 14.00. Samlet varighed ca. 2 1/2 time.

Velkommen til ellevte runde af Musik i Mørket, Cinematekets lyttebiograf, hvor rockkritikerne Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch gennemgår et centralt album (nogen gange hele to!) fra den rytmiske musiks kanon og fortæller anekdoter m.m. om værkets tilblivelse en i timelang, illustreret samtale. Herefter afspilles albummet i sin fulde længe – uden pauser og med så god lyd, som vi overhovedet kan fremtrylle – i komplet mørke i salen. Det er bare at læne sig tilbage, lad toner og indtryk gøre arbejdet og suge det hele ind.

Det Canadiske fyrtårn Leonard Cohen og hans uforlignelige debutplade ’Songs of Leonard Cohen’ samt den spillevende svanesang ’You Want It Darker’ danner rammen om dagens event. Lynggaard og Queitsch introducerer den således:

”Da den canadiske digter og sanger Leonard Cohen forlod denne verden i 2016, følte mange det som et personligt tab, for gennem sine digte, men nok især sine sange, satte han ord på mange af de følelser og tanker, vi mennesker går og tumler med. Ikke for det, sangene havde bestemt også deres hemmelighedsfulde sider, hvad der kun gjorde dem endnu mere fascinerende. Denne søndag præsenterer vi to meget forskellige sider af manden: Først debuten ’Songs of Leonard Cohen’ fra 1967, hvor han som 33-årig bragede igennem med slidstærke og højt elskede klassikere som ’Suzanne’, ’Sisters of Mercy’ og ’So Long, Marianne’. Dernæst svanesangen ’You Want It Darker’ – udsendt få uger før Cohens død, er den en af musikhistoriens nobleste afskedsplader, som trods sin karakter af definitivt farvel alligevel opleves sært opløftende.”

Der er en iskold luksusøl (eller vand) med på billetten, som kan nydes i salen undervejs.

Morten Tang, programredaktør / Cinemateket

‘?Leonard Cohen – Songs of Leonard Cohen + You Want It Darker’

Instruktør: John Simon, Adam Cohen

Da den canadiske digter og sanger Leonard Cohen forlod denne verden i 2016, følte mange det som et personligt tab, for gennem sine digte, men nok især sine sange, satte han ord på mange af de følelser og tanker, vi mennesker går og tumler med. Ikke for det, sangene havde bestemt også deres hemmelighedsfulde sider, hvad der kun gjorde dem endnu mere fascinerende. Lyt til to forskellige – dog naturligt sammenhængende –sider af manden: Først debuten ’Songs of Leonard Cohen’ fra 1967, hvor han som 33-årig bragede igennem med slidstærke og højt elskede klassikere som ’Suzanne’, ’Sisters of Mercy’ og ’So Long, Marianne’. Dernæst svanesangen ’You Want It Darker’ – udsendt få uger før Cohens død, er den en af musikhistoriens nobleste afskedsplader, som trods sin karakter af definitivt farvel alligevel opleves sært opløftende.


Medvirkende: Leonard Cohen

Canada, 1967
Kendes ikke, 77 min.
Engelsk sang
Tilladt for børn over 15 år

Datoer

Film i serien – Events april-maj

Se alle

Aktuelle film i Cinemateket

Se alle