Efter et par års pause fra løssluppen sangglæde og fri udfoldelse, tager vi nu traditionen med sing along i Cinemateket op igen. Det glæder vi os meget til.
Det helt sikre indslag i rækken af sing-alongarrangementer bliver den årligt tilbagevendende event ’SOUND OF MUSIC’-sing along i maj måned, og igen i år vil skuespiller Anja Owe guide os gennem de klassiske ørehængere.
Filmen vises med 30 minutters pause, hvor der kan indtages kaffe og apfelstrudel ved tilkøb på billetten. Normalpris (kun film): kr. 100/70
Eventpris (film + strudel/kaffe): kr. 175/145 (bestilles senest d.7/4)
“The hills are alive with the sound of music,” synger Julie Andrews med dådyrblikket indstillet på uendelig, inden hun hvirvler hjem og giver en musikalsk skala-lektion så overskudsagtig, som kun hit-skrædderne Rodgers & Hammerstein kan levere den.
Kunst med stort K eller ej – ‘The Sound of Music’ er en musical af den allermest hjertevarme, billedskønne og refræn-smittende slags. Robert Wises Oscar-sluger fra 1965 følger Baron von Trapp (Christopher Plummer), hans syv præmiebørn og guvernanten Maria (Julie Andrews) i Alpernes idyl – med 2. verdenskrig som truende bagtæppe.
I anledning af filmens repremiere i 2007 beskrev filmkritiker Morten Piil ‘The Sound of Music’ sådan her: ”Et fænomæn bestående af 172 minutters kitsch af den pureste aftapning. Toneangivende nutidige instruktører som Lars von Trier og Baz Luhrmann citerer gladeligt fra den effektivt kalkulerende film i deres musicalsucceser ‘Dancer in the Dark’ og ‘Moulin Rouge’. Og midt i al det forlorne findes en kerne af ægthed, en sand stjerne, der lyser gennem hele den sødlige sammenbryg: Sanglærken Julie Andrews.”
Christopher Plummer havde længe selv et anstrengt forhold til sin medvirken i filmen, men tilgav siden både den og sig selv – så det kan du sikkert også, når vi viser ‘The Sound of Music’ i flot restaureret sing-along-version med digitale sangtekster på lærredet. Der er i hvert fald frit lejde til at synge med på ørehængere som ‘Edelweiss’, ‘Sixteen Going on Seventeen’, ‘My Favourite Things’ og ‘Maria’.
Skuespiller Anja Owe deler ud af sin musicalkærlighed før og under visningerne, hvor hun med en stor portion entusiasme vil føre os gennem skatkammeret af kendte ørehængere og hjertegribende duetter.
Karina de Freitas Olesen, koordinator / Cinemateket
Instruktør: Robert Wise
“The hills are alive with the sound of music,” synger Julie Andrews med dådyrblikket indstillet på uendelig, inden hun hvirvler hjem og giver en musikalsk skala-lektion så overskudsagtig, som kun hit-skrædderne Rodgers & Hammerstein kan levere den.
Kunst med stort K eller ej – ‘The Sound of Music’ er en musical af den allermest hjertevarme, billedskønne og refræn-smittende slags. Robert Wises Oscar-sluger fra 1965 følger Baron von Trapp (Christopher Plummer), hans syv præmiebørn og guvernanten Maria (Julie Andrews) i Alpernes idyl – med 2. verdenskrig som truende bagtæppe.
I anledning af filmens repremiere i 2007 beskrev filmkritiker Morten Piil ‘The Sound of Music’ sådan her: ”Et fænomæn bestående af 172 minutters kitsch af den pureste aftapning. Toneangivende nutidige instruktører som Lars von Trier og Baz Luhrmann citerer gladeligt fra den effektivt kalkulerende film i deres musicalsucceser ‘Dancer in the Dark’ og ‘Moulin Rouge’. Og midt i al det forlorne findes en kerne af ægthed, en sand stjerne, der lyser gennem hele den sødlige sammenbryg: Sanglærken Julie Andrews.”
Christopher Plummer havde længe selv et anstrengt forhold til sin medvirken i filmen, men tilgav siden både den og sig selv – så det kan du sikkert også, når vi viser ‘The Sound of Music’ i flot restaureret sing-along-version med digitale sangtekster på lærredet. Der er i hvert fald frit lejde til at synge med på ørehængere som ‘Edelweiss’, ‘Sixteen Going on Seventeen’, ‘My Favourite Things’ og ‘Maria’.
Medvirkende: Julie Andrews, Christopher Plummer, Eleanor Parker, Richard Haydn
USA, 1965
DCP, 172 min.
Engelsk dialog
Tilladt for alle