Fyraftensfest og fredagshygge! Musikfilm Festivalen 2022 åbner med et brag og byder på funkfantomet og hitmesteren Prince på fire lærreder i Cinematekets pop-up-biograf Fri Fredag.

I ’Sign ’o’ the Times’ får du Prince på toppen af poppen. Iført skulderpudepumpet læderfrakke, orange heldragt og højhælede støvler indtager han scenen med falsetstemme, groovy guitar og James Brown-splits foran et ellevildt publikum i Rotterdam 1987. Funk ud til ’Little Red Corvette’, ’U Got the Look’, ’The Cross’ og mange flere i en af alle tiders svedigste koncertfilm.

Oplev filmen på to lærreder i Asta Bar og skål og syng med dine venner – eller nyd den i stort format i biograferne ved siden af baren. Der er fri entré – og fri bevægelighed.

15:30 Baren åbner med DJ og god øl m.m. til venlige priser
16:30 Prince - Sign ’o’ the Times
18:00 Tak og god fredag aften – eller fortsæt med den spritnye dokumentarfilm om Princes ungdomsår, ’Mr. Nelson on the North Side’ kl. 18.15 (billet nødvendig).

Morten Tang, programredaktør / Cinemateket

Prince: Sign 'o' the Times

Instruktør: Prince Rogers Nelson

I ’Sign ’o’ the Times’ får du Prince på toppen af poppen. Iført skulderpudepumpet læderfrakke, orange heldragt og højhælede støvler indtager han scenen med falsetstemme, groovy guitar og James Brown-splits foran et ellevildt publikum i Rotterdam 1987. Funk ud til ’Little Red Corvette’, ’U Got the Look’, ’The Cross’ og mange flere i en af alle tiders svedigste koncertfilm.


Medvirkende: Prince, Sheila E. m.fl

USA, 1987
DCP, 85 min.
Engelsk sang
Tilladt for alle

Datoer

Film i serien – Musikfilm Festivalen 2022 - 16.-25. september

Se alle

Aktuelle film i Cinemateket

Se alle