Et mesterligt portræt af en maestro uden sidestykke. Kom helt tæt på livet, musikken og aktivismen hos en af det 20. århundredets mest populære komponister - den evige elegantier Leonard Bernstein.
Instruktør: Douglas Tirola
Fra musicals som ‘West Side Story’ til storslåede symfonier. I front hos Black Panthers, men bagerst i skabet som homoseksuel mand med kone og børn. Leonard Bernstein nåede at leve mange liv over 72 år, med en evig skabertrang og en frygt for ikke at nå det hele. Gennem brevudvekslinger og en frodig skov af arkivmateriale udfoldes historien om en af de mest populære komponister i det sidste århundrede, der som humanist, aktivist og jøde også var på en konstant identitetsrejse. Filmen er en elegant og levende sammenvævning af Bernsteins komplicerede privatliv, hans socialt-politiske frontlinjer og de medmenneskelige brandtaler. Alt sammen til tonerne af hans livsværk.
USA, 2021
DCP, 105 min.
Engelsk dialog
Tilladt for børn over 15 år