En dansk baron rejser til Rom for at overbevise paven om at forsvare verdens dyr, før det er for sent for ham selv at fortsætte kampen. Mød en livlig og karismatisk mand på en passioneret mission.
Instruktør: Ulrik Einer Ehrhorn Gutt-Nielsen
Peter von Kohl er baron, veganer og passioneret forsvarer af dyrs rettighedshaver gennem hele sit lange liv. Ulasteligt klædt i jakkesæt og nypudsede sko, har han rapporteret fra de bonede gulve i Bruxelles og fra danske svinestier, hvor han med tårer i øjnene observerer forholdene. Von Kohl er halvt buddhist og halvt katolik, og er i en alder 78 år blevet syg af kræft. Inden han forlader denne verden har han en mission: At overbevise paven selv om at slutte sig til den gode sag og bruge sin indflydelse på at forsvare dyrene. ‘Et dyrebart liv’ er et livligt portræt af en karismatisk ener med en aldrig svigtende moral på de umælende dyrs vegne.
Danmark, 2022
DCP, 52 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år