Hvor forsvinder en filmkarakter hen, når filmen slutter? Scener fra hundredevis af spillefilm er sat sammen i en unik refleksion over filmmediet og dets forgængelighed. Et værk, der kun findes i én eneste 35mm filmkopi, som er den, der vises her.
Instruktør: Charlie Shackleton
Hvor forsvinder en filmkarakter hen, når filmen slutter? Charlie Shackletons ‘The Afterlight’ giver os et muligt svar. Denne helt unikke film findes kun i én enkelt 35mm filmkopi, og består af scener fra hundredevis af ældre spillefilm, der er virtuost klippet sammen i en enigmatisk montage, hvor karakterer kommer og går, mens de forsøger at finde rundt filmens verdens og dens gådefulde plot. Den eneste fællesnævner er, at ingen af skuespillerne længere er iblandt os. For hver visning af det eneste fysiske eksemplar af Shackletons værk bliver kopien lidt mere slidt, indtil den en dag heller ikke selv findes længere. Et tankevækkende og singulært værk, der inviterer til en refleksion over (film)historien og og dens forgængelighed.
Storbritannien, 2021
35mm, 82 min.
Engelsk dialog
Tilladt for børn over 15 år