Historien om Israels glemte jøder er historien om en drøm om frihed, der blev til diskrimination og segregation, som stadig er tabu i det forjættede land. Instruktøren rejser i sin fars fodspor i en film om arv og eksil.
Instruktør: Michale Boganim
Jøder fra Nordafrika og Mellemøsten har siden 1950'erne immigreret til den nyoprettede stat Israel. De ikke-europæiske jøder, også kaldet mizrahim, blev ved deres ankomst henvist til afsidesliggende transitlejre og udviklingsbyer og blev nægtet deres ret til et bedre liv. Fordommene mod dem spøger stadig i dag. Den fransk-israelske instruktør Michale Boganim følger på en roadtrip gennem Israels fattige forstæder sin fars rejse, en marokkanskfødt jøde, der immigrerede i 1950'erne og kæmpede mod segregationspolitikken og for mizrahims rettigheder. Møder og samtaler tegner omridset af et tabu, der fortsat hjemsøger Israel.
Frankrig, Israel, 2021
DCP, 93 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år