Stilfuld og elegant film i sort og hvid om italiensk aristokrati og arbejderklasse i efterkrigsårene, og om alt det smukke og storslåede, der gør Italien til Italien. Fra instruktøren af ‘Let’s Get Lost’.
Instruktør: Bruce Weber
I 50 år var den italienske fotograf Paolo di Paolos billeder gemt væk. Selv hans datter vidste ikke, at faderen havde været fotograf. Men da hun en dag fandt en kasse med hans fotografier, opdagede hun, at han havde fotograferet nogle af de væsentligste personer i det kreative Italiens historie. Det var filmfolk og forfattere som Pasolini, Mastroianni, Anna Magnani, Bernando Bertolucci og Alberto Moravia. Og hun fik overtalt sin far til, at billederne skulle vises frem for verden. For den amerikanske fotograf og filminstruktør Bruce Weber (Chet Baker-filmen ‘Let’s Get Lost’), blev Di Paolos billeder en åbenbaring. Hans hyldestportræt er en stilfuld, elegant film i sort-hvid, der for en stund skruer uret tilbage til en svunden og romantisk, cinefil fortid.
USA, 2021
DCP, 109 min.
Engelsk dialog
Tilladt for børn over 15 år