‘En soap’ med introduktion ved Trine Dyrholm og Pernille Fischer Christensen den 28. april.

En soap

Instruktør: Pernille Fischer Christensen

32-årige Charlotte kunne have alt, men hun vil ikke have noget af det i Pernille Fischer Christensens spillefilmsdebut ‘En soap’. Hun flytter fra sin kæreste og bliver nabo til den transkønnede Veronica. Veronica foretrækker at isolere sig selv med sin hund og romantiske sæbeoperaer på tv, mens Charlotte fordriver tiden med diverse natlige eskapader. Et overfald, en ny seng og nogle hvide gardiner bringer de to sammen, og de ender som hovedpersoner i deres egen turbulente kærlighedshistorie. ”Jeg var med i Pernille Fischer Christensens afgangsfilm på Filmskolen, og lige siden da har vi været kreative kammerater. ’En soap’ var for mig indgangen til en særlig måde at arbejde på, hvor vi sammen udvikede manuskriptet og gik på opdagelse i karaktererne. Derfor spiller den film en helt særlig rolle for mig.”


Medvirkende: Trine Dyrholm, David Dencik, Elsebeth Steentoft, Frank Thiel

Danmark, 2006
35mm, 104 min.
Dansk tale
Tilladt for børn over 15 år

Datoer

Film i serien – Trine Dyrholm 50 år

Se alle

Aktuelle film i Cinemateket

Se alle