Vladimir Nabokovs roman 'Lolita' vakte furore med sin fortælling om en voksen mands besættelse af en 12-årig pige. I filmversionen (som Nabokov også selv skrev) er Lolita blevet et par år ældre, og filmmanuskriptet spiller mere på de satiriske træk, end romanen gjorde, men kernen i dramaet er intakt. Den glatslebne college-professor Humbert Humbert (en fremragende James Mason) gifter sig med en midaldrende og kærlighedshungrende enke (en sublim Shelley Winters i leopardantræk), men i virkeligheden har han øje for hendes lunefulde teenagedatter. I en birolle som politiefterforskeren Quilty stjæler Peter Sellers billedet i hver en scene, han medvirker i. Mesterinstruktøren Stanley Kubrick udforsker den seksuelle besættelse i sin filmatisering af Nabokovs bog.
Pris inkl. servering: 225 kr. Der kan ikke reserveres billetter - kun købes. Frist: 17. august. Købte billetter refunderes ikke herefter. Kontakt Restaurant SULT for vegetarisk alternativ inden billetfristen.
COCKTAIL: Lolita Margarita
LILLE ANRETNING: New England Clam Chowder, salat af rødbeder, æble, blå ost og valnødder, krustade med rejer og peberrod
DESSERT: Slikkepind
Instruktør: Stanley Kubrick
Den glatslebne universitetsprofessor Humbert Humbert (en fremragende James Mason) gifter sig med en midaldrende og kærlighedshungrende enke (en sublim Shelley Winters i leopardantræk), men i virkeligheden har han øje for hendes lunefulde teenagedatter.
Medvirkende: James Mason, Sue Lyon, Shelley Winters, Peter Sellers
Storbritannien, USA, 1962
DCP, 153 min.
Engelsk dialog
Tilladt for børn over 15 år