Denne dag vises filmen med 10 minutters introduktion (på engelsk) v. programredaktør Rasmus Brendstrup.

Three Summers

Instruktør: Sandra Kogut

Humor og kras samfundskritik møder hinanden i en varm og charmerende kinddans, som man fristes til at kalde for Brasiliens udgave af ‘Parasite’ – bare i feel-good-udgave!

Vi følges med den karismatiske og meget umiddelbare husholderske Madalena, der arbejder for en overklassefamilie i Rio de Janeiro.

Samtidig besidder husholdersken et noget særligt og elskværdigt talent, nemlig hendes falkeblik for smarte fiduser og måder at lave penge på. I Madalenas ukuelige og optimistiske livsverden kan alt potentielt blive en god forretning.

Også familien, der er hendes arbejdsgivere, tænker opportunistisk, men i en anden skala: De holder dekadente pool-parties og hvidvasker penge. Madalena er en slags lim der holder sammen på det hele – på godt og ondt – og magtforholdene i familien bliver vendt på hovedet, da overklassefamilien pludselig må flygte og efterlade huset til de ansatte!

Hovedrolleindehaver Regina Casé, der i mange år har været tv-stjerne i Brasilien, stråler som solen over Copacabana – og har fortjent vundet adskillige nationale og internationale priser for sin præstation i filmen.


Medvirkende: Regina Casé, Rogério Fróes, Gisele Fróes

Original titel: Três Verões
Brasilien, Frankrig, 2019
DCP, 94 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Datoer

Film i serien – Latinamerikansk Filmfestival 2022

Se alle

Aktuelle film i Cinemateket

Se alle