‘Hiroshima, min elskede’ med introduktion ved ekstern lektor Charlie Breindahl. Introduktionen er på dansk og varer ca. 15 minutter.
Instruktør: Alain Resnais
En kærlighedshistorie mellem en fransk skuespillerinde og en japansk arkitekt. De mødes under en filmoptagelse i den engang atomudslettede by, og en historie om den intime og ubærlige forbindelse mellem erindring og glemsel folder sig ud i ruinerne af denne historiske katastrofe. Optagelserne af Hiroshimas ruiner, vi ser i filmens begyndelse, blev beslaglagt af de allierede og først returneret til de japanske arkiver, da ’Hiroshima, min elskede’ alligevel havde gjort dem til fælleseje. Marguerite Duras, der som instruktøren Alain Resnais selv tilhørte kredsen omkring den såkaldte Rive Gauche-fraktion, skrev filmens manuskript. Filmen blev, sammen med 'Ung Flugt' og 'Åndeløs', startskuddet for en helt ny periode i fransk film. Kollegaen Godard skrev: "Watching Hiroshima gives you the impression of watching a film that would have been absolutely inconceivable in terms of what you already know of cinema".
Medvirkende: Emmanuelle Riva, Eiji Okada, Stella Dassas, Pierre Barbaud
Original titel: Hiroshima mon amour
Frankrig, Japan, 1959
DCP, 91 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år