Musik i Mørket #17: Tom Waits - Bone Machine. LP-talk og lyttesession med Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch. Søndag 13. november kl. 14.00. Samlet varighed ca. 2 timer.

Velkommen til syttende runde af Musik i Mørket, Cinematekets lyttebiograf, hvor rockkritikerne Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch gennemgår et centralt album fra den rytmiske musiks kanon og fortæller anekdoter m.m. om værkets tilblivelse en i timelang, illustreret samtale. Herefter afspilles albummet i sin fulde længe – uden pauser og med så god lyd, som vi overhovedet kan fremtrylle – i komplet mørke i salen. Det er bare at læne sig tilbage, lad toner og indtryk gøre arbejdet og suge det hele ind.
I denne runde cirkulerer vi rundt om eneren Tom Waits, der siden sine første plader i 70’erne har givet den som både lounge lizard med evergreen-potentiale og anarkistisk bulderbasse. Hvor skramlet udtrykket end har været, så har Amerikas outsidere været i fokus det meste af vejen og tungen solidt placeret i Waits kind. Essensen samles med kryds og karnevalistisk slange på ’Bone Machine’, som Lynggaard og Queitsch indkredser således:

”Tom Waits har skabt sin helt egen genre inden for populærmusikken, hvor han trods sin aparte natur nærmest er blevet folkekær. Han debuterede som skramlet singer-songwriter på albummet ’Closing Time’ i 1973, udgav siden en række glimrende plader som derangeret jazz crooner, inden han i 1983 for alvor manifesterede sig som unikum med ’Swordfishtrombones’. Siden er det blevet til en lang række plader (samt teaterforestillinger og filmroller m.m.), hvor karakteren Tom Waits har udbygget sit helt eget brækkede og bulede univers, der muligvis kulminerer på det mest sinistre og illusionsløse værk i karrieren – ’Bone Machine’ fra 1992. En skive som i den grad lever op til overskriften ’Musik i Mørket’.”

Der er en iskold luksusøl (eller vand) med på billetten, som kan nydes i salen undervejs.

Morten Tang, programredaktør / Cinemateket

Tom Waits - Bone Machine

Instruktør: Tom Waits

Tom Waits har skabt sin helt egen genre inden for populærmusikken, hvor han trods sin aparte natur nærmest er blevet folkekær. Han debuterede som skramlet singer-songwriter på albummet ’Closing Time’ i 1973, udgav siden en række glimrende plader som derangeret jazz crooner, inden han i 1983 for alvor manifesterede sig som unikum med ’Swordfishtrombones’. Siden er det blevet til en lang række plader (samt teaterforestillinger og filmroller m.m.), hvor karakteren Tom Waits har udbygget sit helt eget brækkede og bulede univers, der muligvis kulminerer på det mest sinistre og illusionsløse værk i karrieren – ’Bone Machine’ fra 1992. En skive som i den grad lever op til overskriften ’Musik i Mørket’.


Medvirkende: Tom Waits

USA, 1992
Kendes ikke, 53 min.
Engelsk sang
Tilladt for alle

Datoer

Film i serien – EVENTS i oktober-november

Se alle

Aktuelle film i Cinemateket

Se alle