Der er banger-action for alle pengene (og to film for én films pris!), når Psych-Out!-biffen fyrer op for to herligt overskruede 1980’er-perler på sprøde 35mm-filmruller!

‘Black Moon Rising’ (som på dansk hed ‘Væk på 10 sekunder’) er en af den slags sci-fi/actionfilm, som drengedrømme er gjort af. Mestertyven Quint (Tommy Lee Jones) hyres af regeringen til at stjæle nogle hemmelige båndoptagelser fra en mistænkelig virksomhed. Han gemmer lyd-disken i prototypen på en futuristisk superbil, der kan køre 500 km/t og bærer kodenavnet Black Moon, men disken forsvinder, da bilen bliver stjålet af en mystisk ring af hightech-biltyve ledet af ‘Terminator’-stjernen Linda Hamilton! Manuskriptet er mastermind’et af ingen ringere end John Carpenter, så sømmet er helt i bund fra første sekund.

Der er en seriemorder løs i Los Angeles i ‘Deadly Force’, men han er det mindste af ex-cop Stoney Coopers problemer. Stoney (B-filmstjernen Wings Hauser) er godt nok vendt tilbage til L.A. for at stoppe den blodtørstige og sindsyge X Killer, som skærer et X i panden på sine ofre(!), men så snart Stoney er inden for bygrænsen er han omringet af gamle fjender. Selv hans ex-kone venter på ham med kagerullen i hånden! Men Stoney tager kampen op som en ægte one-man-army i en vaskeægte rabalderfilm fra action-årtiet over dem alle.

Der er 80’er-tråd på grammofonen og kode pilsnere på køl i pausen.

Mads B. Mikkelsen og Ole Stranddorf / Station 16
Morten Tang, programredaktør / Cinemateket

Væk på 10 sekunder

Instruktør: Harley Cokeliss

‘Black Moon Rising’ (som på dansk hed ‘Væk på 10 sekunder’) er en af den slags sci-fi/actionfilm, som drengedrømme er gjort af. Mestertyven Quint (Tommy Lee Jones) hyres af regeringen til at stjæle nogle hemmelige båndoptagelser fra en mistænkelig virksomhed. Han gemmer lyd-disken i prototypen på en futuristisk superbil, der kan køre 500 km/t og bærer kodenavnet Black Moon, men disken forsvinder, da bilen bliver stjålet af en mystisk ring af hightech-biltyve ledet af ‘Terminator’-stjernen Linda Hamilton! Manuskriptet er mastermind’et af ingen ringere end John Carpenter, så sømmet er helt i bund fra første sekund.


Medvirkende: Tommy Lee Jones, Linda Hamilton, Robert Vaughn, Richard Jaeckel

Original titel: Black Moon Rising
USA, 1986
35mm, 100 min.
Danske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Deadly Force

Instruktør: Paul Aaron

Der er en seriemorder løs i Los Angeles i ‘Deadly Force’, men han er det mindste af ex-cop Stoney Coopers problemer. Stoney (B-filmstjernen Wings Hauser) er godt nok vendt tilbage til L.A. for at stoppe den blodtørstige og sindsyge X Killer, som skærer et X i panden på sine ofre(!), men så snart Stoney er inden for bygrænsen er han omringet af gamle fjender. Selv hans ex-kone venter på ham med kagerullen i hånden! Men Stoney tager kampen op som en ægte one-man-army i en vaskeægte rabalderfilm fra action-årtiet over dem alle.


Medvirkende: Wings Hauser, Joyce Ingalls, Paul Shenar, Al Ruscio

USA, 1983
35mm, 95 min.
Engelsk dialog
Tilladt for børn over 15 år

Datoer

Film i serien – EVENTS i oktober-november

Se alle

Aktuelle film i Cinemateket

Se alle