Hvordan går man til en bog, der er så omgærdet af andægtighed – og er så voluminøs – som ’På sporet af den tabte tid’? Vi har inviteret en bogklub-bestyrer ind i Cinemateket til at give gode råd og inspiration.
Introduktionen foregår på dansk og varer 20 minutter.
Advarsel: Du risikerer at sidde i Proust-saksen for livstid!
Instruktør: María Alvarez
Prisvindende sort/hvid dokumentar om en ualmindelig bogklub. Gennem 18 (!) år har en gruppe entusiaster mødtes på en bar i Buenos Aires for at læse den samme bog igen og igen: ’På sporet af den tabte tid’ af Marcel Proust. Gruppen fortæller med lune og humor – og giver romanen en ny og uventet betydning.
Medvirkende: Erenice Lohan
Original titel: El tiempo perdido
Argentina, 2020
DCP, 102 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år