Filmen introduceres den 19. februar af Lilian Munk Rösing i filosofisk lys – under overskriften ’Kierkegaard og komik’.
Introduktionen foregår på dansk og varer ca. 30 minutter.
Lilian Munk Rösing er forfatter, kulturkritiker og lektor i kunst og kulturvidenskab ved Københavns Universitet.
Bemærk også festivalen ’Filosofi og film’, der løber i slutningen af februar – læs mere andetsteds på hjemmesiden.
Instruktør: Terry Jones
Det gik ikke stille for sig, da Monty Python-gruppen kastede sig over Det Nye Testamente og i deres surrealistiske sketcher leverede satiriske og moralske pointer. ’Life of Brian’ blev en stor international succes, men i lande som Norge, Italien og Irland blev filmen forbudt. Filmen er særdeles underholdende – ikke så meget på kristendommens bekostning, som på dem, der dyrker den. EVENT Introduktion ved Lilian Munk Rösing.
Medvirkende: Terry Jones, Graham Chapman, Michael Palin, John Cleese
Original titel: Monty Python's Life of Brian
Storbritannien, 1979
35mm, 93 min.
Danske undertekster
Tilladt for børn over 15 år