Introduktion ved Hanna Bilobrova den 10. maj. Hun var Kvedaravicius’ kæreste og færdiggjorde filmen efter hans død. Introduktion og Q&A foregår på engelsk og varer 30 min.
Instruktør: Mantas Kvedaravicius
2022 vendte instruktøren og antropologen Mantas Kvedaravicius tilbage til den sønderskudte ukrainske by Mariupolis for med sit kamera at dokumentere den russiske invasion. Under optagelserne blev han brutalt myrdet af russiske soldater, men hans efterladte filmmateriale er nu er klippet sammen til ’Mariupolis 2’. Den bevægende dokumentar skildrer helvede på jord men også, hvordan livet fortsætter midt under de voldsomme bombardementer. Indbyggerne etablerer midlertidige gravpladse, laver mad på åben ild og hjælper hinanden, selv om de samtidig sætter livet på spil.
Litauen, Frankrig, Tyskland, 2022
DCP, 112 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år