‘Eo’ var en af sensationerne fra sidste års festival i Cannes, hvor den vandt juryens pris. Siden blev den Oscar-nomineret i kategorien ‘bedste internationale film’. Jerzy Skolimowskis roadmovie tager os med på en rejse gennem det moderne Europa – som det opleves af filmens langørede titelkarakter. Efter at æslet Eo bliver smidt ud af det cirkus, hvor det er vokset op, indgår det som pakdyr på en bondegård. Men Eo stikker af og begiver sig ud i verden. Undervejs møder æslet både gode og ubehagelige mennesker - der repræsenterer forskellige facetter af det moderne Europa - men mister aldrig sin uskyld. Verden er et mystisk sted, set gennem et æsels melankolske øjne, og den unikke, gribende film handler ikke mindst om menneskehedens tåbeligheder og vores forkvaklede forhold til dyr. Jerzy Skolimowski bliver dog aldrig doserende. ’Eo’ er brillant fotograferet af Michael Dymek og er udstyret med et utroligt stemningsskabende lyddesign.

Jesper Andersen, programredaktør / Cinemateket

EO

Instruktør: Jerzy Skolimowski

Jerzy Skolimowskis roadmovie tager os med på en rejse gennem det moderne Europa – som det opleves af filmens langørede titelkarakter. Efter at æslet Eo bliver smidt ud af det cirkus, hvor det er vokset op, indgår det som pakdyr på en bondegård. Men Eo stikker af og begiver sig ud i verden. Undervejs møder æslet både gode og ubehagelige mennesker – der repræsenterer forskellige facetter af det moderne Europa – men det mister aldrig sin uskyld. Verden er et mystisk sted, set gennem et æsels melankolske øjne, og den unikke, gribende film handler ikke mindst om menneskehedens tåbeligheder og vores forkvaklede forhold til dyr.


Medvirkende: Sandra Drzymalska, Tomasz Organek, Mateusz Kosciukiewicz, Lorenzo Zurzolo

Polen, Italien, Storbritannien, 2022
DCP, 88 min.
Danske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Datoer

Film i serien – Månedens Film i juli

Se alle

Aktuelle film i Cinemateket

Se alle