Den seneste epidemi af digitale sexkrænkelser i Sydkorea udgør bagtæppet for Jeong Ji-hyes frimodige og bevægende debutfilm. Jeong-sun er en åbenhjertig og uforfærdet midaldrende fabriksarbejder, der er afholdt blandt sine kollegaer. Da en ny arbejder, Yeong-Su, bliver ansat på fabrikken, indleder han og Jeong-Sun et diskret forhold. De har samme alder og er begge singler, men der opstår alligevel alderisme-sladder blandt deres unge kollegaer.
Efter at Yeong-Su konstant - af den arrogante unge faberikschef – har fået at vide, at han er ”for gammel til at kunne udrette noget interessant” deler Yeong–Su en video af Jeong-Sun, hvori hun optræder halvnøgen. Videoen spreder sig hurtigt blandt fabriksarbejderne og efterlader Jeong-Sun ydmyget og sønderknust. I kølvandet på den famøse video bliver Jeong-Sun støttet af sin datter og sine veninder, og kvindesolidariteten bliver i det hele taget en modvægt til den sociale stigmatisering, hun bliver udsat for, og et middel mod et kvindefjendsk samfund. Samtidig er det forfriskende at se en film, der fokuserer på en midaldrende kvinde, da mange (inklusive nogle af filmens karakter) tager for givet, at digitale sexkrænkelser kun rammer unge.
’Jeong-Sun’ er fremtagende fotograferet, og Cho Hyun-Woo leverer en underspillet men dybt bevægende præstation i hovedrollen
Jesper Andersen, programredaktør / Cinemateket
Instruktør: Jihye Jeong
Jeong-sun er en åbenhjertig og uforfærdet midaldrende fabriksarbejder, der er afholdt blandt sine kollegaer. Da en ny arbejder, Yeong-Su, bliver ansat på fabrikken, indleder han og Jeong-Sun et diskret forhold. De har samme alder og er begge singler, men der opstår alligevel alderisme-sladder blandt deres unge kollegaer.
Efter at Yeong-Su konstant - af den arrogante unge faberikschef – har fået at vide, at han er ”for gammel til at kunne udrette noget interessant” deler Yeong–Su en video af Jeong-Sun, hvori hun optræder halvnøgen. Videoen spreder sig hurtigt blandt fabriksarbejderne og efterlader Jeong-Sun ydmyget og sønderknust. I kølvandet på den famøse video bliver Jeong-Sun støttet af sin datter og sine veninder, og kvindesolidariteten bliver i det hele taget en modvægt til den sociale stigmatisering, hun bliver udsat for, og et middel mod et kvindefjendsk samfund.
Medvirkende: Geum-Soon Kim, Geumseona Yoon, Cho Hyeon-woo, Yong Yong-joon
Sydkorea, 2022
DCP, 105 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år