Musik i Mørket #25: Van Morrison - Astral Weeks + Moondance. LP-talk og lyttesession med Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch. Søndag 13. august kl. 14.00. Samlet varighed ca. 2 1/2 timer.

Velkommen til femogtyvende runde af Musik i Mørket, Cinematekets lyttebiograf, hvor rockkritikerne Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch lægger op til et centralt album fra den rytmiske musiks kanon og fortæller anekdoter m.m. om værkets tilblivelse en i timelang, illustreret samtale. Herefter afspilles albummet i sin fulde længe – uden pauser og med så god lyd, som vi overhovedet kan fremtrylle – i komplet mørke i salen. Det er bare at læne sig tilbage, lade toner og indtryk gøre arbejdet og suge det hele ind.
Denne eftermiddag går vi tæt på Van Morrison alias Van the Man alias ”The Little Giant of Blue-Eyed Soul”, som i 1967 grovhittede med ’Brown Eyed Girl’ og siden ikke har set sig tilbage. I 1968 og 1970 udkom to af den lille nordirers mest skattede LP’er. Lynggaard og Queitsch introducerer dem og Morrison således:

”77-årige Van Morrison spytter plader ud i højt tempo, og det har han gjort siden han debuterede som forsanger i Belfasts garagerockkonger Them tilbage i 1964. To højdepunkter i den omfangsrige produktion udsendtes i hælene på hinanden, men er særdeles forskellige i deres udtryk. Mesterværket ‘Astral Weeks’ (1969) er karrierens mest respekterede og stidannende udgivelse. Spirituelt afsøgende og jazzpåvirket i sit improvisatoriske anslag, tilsat underbevidsthedsstrømmende tekster og et henført, sjælfuldt sangforedrag, dannede den grundlag for genren ”Celtic Soul”. Derimod er ‘Moondance’ fra 1970 stramt komponeret og eksekveret, og rummer en perlerække fængende sange i overvejende akustisk indfatning. Afsunget med overskud og indlevelse, er den Morrisons måske mest elskede og stedsegrønne udgivelse. En perfekt dobbeltdækker at læne sig tilbage i.”

Der er en iskold luksusøl (eller vand) med på billetten, som kan nydes i salen undervejs.

Morten Tang, programredaktør / Cinemateket

Van Morrison - Astral Weeks + Moondance

Instruktør: Lewis Merenstein, Van Morrison

Den 77-årige nordirer Van Morrison spytter plader ud i højt tempo, og det har han gjort siden han debuterede som forsanger i Belfasts garagerockkonger Them tilbage i 1964. To højdepunkter i den omfangsrige produktion udsendtes i hælene på hinanden, men er særdeles forskellige i deres udtryk. Mesterværket ‘Astral Weeks‘ (1969) er karrierens mest respekterede og stidannende udgivelse. Spirituelt afsøgende og jazzpåvirket i sit improvisatoriske anslag, tilsat underbevidsthedsstrømmende tekster og et henført, sjælfuldt sangforedrag, dannede den grundlag for genren ”Celtic Soul”. Derimod er ‘Moondance’ fra 1970 stramt komponeret og eksekveret, og rummer en perlerække fængende sange i overvejende akustisk indfatning. Afsunget med overskud og indlevelse, er den Morrisons måske mest elskede og stedsegrønne udgivelse. En perfekt dobbeltdækker at læne sig tilbage i.


Medvirkende: Van Morrison

USA, 1968
Kendes ikke, 85 min.
Engelsk sang
Tilladt for alle

Datoer

Film i serien – EVENTS juni-august

Se alle

Aktuelle film i Cinemateket

Se alle