Mørkekammerater inviterer til årets fest af en drink-along, når vi viser komedien over dem alle, ‘Superbad’. Følg med, når den geniale trio af drenge tager på den vildeste coming of age-rejse til deres sidste high school-fest. Der vil være god mulighed for både at skåle, juble og huje under hele filmen. Vi leverer stemningen af en 12. klasses-privatfest og et sæt drink-along-regler, som vi kan skåle på. Husk at invitere dit crush, så du kan imponere dem med en vodka drink (med ægte guldstykker) i Asta Bar inden filmen. Vi godtager kun falsk ID i baren, og hvis den er dårlig nok, kan du være heldig at vinde en præmie. Læs mere på cinemateket.dk.

Superbad

Instruktør: Greg Mottola

Teenagedrengene Seth og Evan er ikke ligefrem en del af det seje selskab på deres skole. De får en chance for at indynde sig hos pigerne, da de bliver bedt om at skaffe sprut til en fest. Det er imidlertid temmelig vanskeligt at skaffe sprut i de mængder, når man ikke er gammel nok til at købe det i butikkerne, og de må gennem mange prøvelser for at nå deres mål.


Medvirkende: Jonah Hill, Michael Cera, Christopher Mintz-Plasse, Bill Hader

USA, 2007
DCP, 113 min.
Engelsk dialog
Tilladt for børn over 15 år

Datoer

Film i serien – EVENTS juni-august

Se alle

Aktuelle film i Cinemateket

Se alle