Musikfestivalen Sonamos Latinoamérica finder sted 27. – 30 september i København – og den starter i Cinemateket med både film og livemusik!

Filmen ‘OIANT‘ introduceres både i ord og musikalsk af Sonamos Latinoamérica. Introduktionen varer ca. 30 minutter og foregår på engelsk.

Læs mere om festivalen på www.ckultura.org.

Fernando Massino / Sonamos Latinoamérica
Rasmus Brendstrup / Cinemateket

OIANT

Instruktør: Nacho Garassino

Inden du går videre, så sig ordet: Autochthonous. Nemt, ikke? Nå, men så prøv med Orchestra of Autochthonous Instruments and New Technologies, som er navnet på et alternativt forskningscenter i Buenos Aires, der beskæftiger med oprindelige (autoktone) instrumenter og musik. Eller gør det nemt: Brug centerets egen forkortelse, OIANT, som også er titlen på denne film.

Filmen følger centerlederen Alejandro Iglesias Rossi på hypermusikalsk rejse rundt på det sydamerikanske kontinent og hjemme i øvelokalerne, hvor moderne musik blandes med forfædrenes traditioner.

Han møder musikalske ikoner, som får tårer i øjnene over hans projekt med at skabe sammenhæng mellem historie, musik og spiritualitet: ”Fragmentering er blevet normen i musik i dag. Det er supermarkeds-mekanik,” som Rossi påpeger.

Han skaber i stedet sammenhæng, nærvær og live-oplevelser. Og det fanger filmen smukt ind.



Original titel: OIANT, música para un futuro ancestral
Argentina, 2021
Kendes ikke, 99 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Datoer

Film i serien – EVENTS september-oktober

Se alle

Aktuelle film i Cinemateket

Se alle