Lyddesigner og Radiohead-kender Peter Albrechtsen byder velkommen og fortæller bl.a. om de mange filmiske lag i Radioheads sange og om, hvordan han i sit arbejde har ladet sig inspirere af gruppens musik. Jonas Bjerre (Mew) vender Radiohead-plader og andre 90’er-sager i baren før og efter filmen.

Radiohead: Meeting People Is Easy

Instruktør: Grant Gee

Rockdokumentaristen Grant Gee følger i sin Grammy-nominerede turnéfilm ‘Meeting People Is Easy’ Oxford-kvintetten Radiohead under optagelserne af album-milepælen ‘OK Computer’ (1997) og den efterfølgende verdensturné. Filmen er en alternativ håndholdt undersøgelse af tour-livet og hele den trivielle PR-maskine, der uvægerligt sætter ind i slipstrømmen af en megasucces – med frygt og fremmedgørelse til følge. De meningsløst store arenaer, den uendelige række af fotosessions, paraden af journalister overalt, hvor gruppen kommer frem. Millionsællerten ‘OK Computer’ har ironisk nok fremmedgørelse som et af sine centrale omdrejningspunkter.


Medvirkende: Radiohead m.fl

Storbritannien, 1998
DCP, 99 min.
Engelsk dialog
Tilladt for børn over 15 år

Datoer

Film i serien – Musikfilm Festivalen 2023

Se alle

Aktuelle film i Cinemateket

Se alle