Knut Hamsuns roman ’Sult’ er nyligt blevet genudgivet i en form, der er langt tættere på den, Hamsuns skrev i 1890, end tidligere – dvs. uden de ændringer, der senere kom til fra Hamsuns egen hånd. Udgivelsen er blevet flot modtaget, bl.a. med seks hjerter i Politiken og udsagn som ”skrap kost”, ”sensationel nyudgivelse”, ”rummer linjer, i hvert fald jeg ikke har læst før” og ”fuldstændig fremragende”.
Cinemateket og Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde inviterer denne eftermiddag til en litterær salon, hvor de forskellige versioner af romanen og deres baggrund diskuteres af bogens redaktør, Elizabeth Blicher, og filmredaktør ved Dagbladet Information Christian Monggaard.
Oplæg og debat varer 70 minutter og foregår på dansk, og billetprisen er 30 kr.
Instruktør: Ingen instruktør (dette er ikke en filmvisning)
Bemærk: Efter en 30 minutters pause, hvor man meget apropos kan købe forfriskninger eller lidt at spise i café Lille SULT, fortsætter programmet med en visning af Henning Carlsens roste filmversion. Filmvisningen fordrer særskilt billet og koster 105 kr. (dog kun 75, hvis man fremviser billet til den litterære salon). Filmen vises med en kort introduktion (ca. 10 min., på dansk) ved Christian Monggaard.
Danmark, 2023
Kendes ikke, 75 min.
Dansk tale
Tilladt for alle