I anledning af bogudgivelsen af det nye pragtværk ‘Dansk stumfilm’ inviterer Cinemateket til boglaunch med vin og et illustreret foredrag med bogens forfatter, Lars-Martin Sørensen, som vil vise klip og fortælle om stumfilmens guldalder. Bagefter vil det være muligt at købe bogen til særpris. Foredraget er på dansk og varer ca. 70 minutter.
Instruktør: Diverse
’Dansk stumfilm’ er en smuk coffee table-bog, som tager læseren med tilbage til dansk stumfilms storhedstid i begyndelsen af det 20. århundrede. Dengang idérige iværksættere så muligheder i et nyt medie og skabte internationale succeser fra en kolonihavegrund i Valby. Hvor skuespillere som Asta Nielsen og Valdemar Psilander gjorde kometkarriere og blev verdenskendte superstjerner over night. En spændende tid, hvor kreativitet og skabertrang var i højsædet, og hvor publikum konstant var sultent efter mere. Mange af stumfilmene er først blevet restaureret for nyligt, dermed indeholder bogen billedmateriale, som ikke har været vist i over hundrede år.
Medvirkende: Lars-Martin Sørensen
Danmark, 2023
Kendes ikke, 70 min.
Dansk tale