‘Afgrunden’ og ‘De røde Enge’ vises med introduktion ved Niels Henrik Hartvigson fra Film- og Medievidenskab. Introduktionen er på dansk og varer ca. 15 minutter.
Instruktør: Urban Gad
’Afgrunden’ er ikke alene Urban Gads og Asta Nielsens debutfilm, men også en film, der på fornem vis skildrer dansk films mest berømte genre; det erotiske melodrama. Asta Nielsen spiller klaverlærerinden, der lokkes bort fra en tryg forlovelse med en præstesøn af den ligefremme cowboy og hestebetvinger Poul Reumert. Filmen spilder ikke tiden med kedelige svinkeærinder, men fortæller den mættede historie gennem enkelte centrale scener og intenst skuespil. Helt centralt står den berømte gauchodans, hvor Asta med en sex-appeal, som der INTET bedaget er over, gnider sig op ad en bagbundet Poul Reumert.
Medvirkende: Asta Nielsen, Poul Reumert, Robert Dinesen, Oscar Stribolt
Danmark, 1910
DCP, 36 min.
Danske mellemtekster
Tilladt for alle
Instruktør: Bodil Ipsen, Lau Lauritzen
Bag fængselsmurene sidder den unge danske frihedskæmper Michael (Reichardt). Han ligger på sin soveplads og genkalder i sin erindring de begivenheder, der har bragt ham i hænderne på Gestapo. På en mark i Jylland ligger Michael med sine venner og venter på, at allierede maskiner skal nedkaste våben, og tilsyneladende er alt fredeligt, men i sit natkvarter overrumples Michael og må skyde sig igennem. Filmen blev optaget kort efter, at tyskerne havde forladt landet, og det er en patosfyldt men stilistisk sikkert fortalt sag.
Medvirkende: Poul Reichhardt, Lisbeth Movin, Per Buckhøj, Gyrd Løfquist
Danmark, 1945
DCP, 85 min.
Dansk tale
Tilladt for børn over 15 år