Q&A med instruktøren David Grieco efter filmen.
Samtalen foregår på engelsk og varer ca. 30 minutter.
Arrangeres i samarbejde med Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet, der den 3. november byder på heldagsarrangement (på universitetet) med visning af Pasolinis ’La Ricotta’ og Griecos dokumentar ’Notarangelo: Ladro di anime’.
Instruktør: David Grieco
I sommeren '75 bliver Pier Paolo Pasolinis kontroversielle film ’Salò’ stjålet fra laboratoriet, hvor han er ved at redigere den. Men det er blot det første led i en indviklet plan, der ender med den store filmkunstners voldelige død.
Mange har prøvet at forstå, hvad der skete med Pier Paolo Pasolini, da han den 1. november 1975 brutalt blev tæsket til døde og kørt over – på et tidspunkt da han skulle til at give kritiske interviews til pressen.
David Grieco giver sit bud – og giver os uden indgående forståelse af tidens italienske samfund chancen for at forstå. En bud på en rekonstruktion, der ikke kun er fiktion. Massimo Ranieri i hovedrollen ligner Pasolini slående, og han giver den fuld pedal i sin fortolkning. Tilsæt et ekstraordinært soundtrack med tidens toner (bl.a. Pink Floyd), et engagerende og følelsesmæssigt crescendo, og du har … ’The Ploy’.
Medvirkende: Massimo Ranieri, Libero De Rienzo, Matteo Taranto
Original titel: La macchinazione
Italien, Frankrig, 2016
Kendes ikke, 100 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år