Musik i Mørket #30: Lou Reed – Transformer. LP-talk og lyttesession med Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch. Søndag 21. januar kl. 14.00. Samlet varighed ca. 2 timer (oplægget er på dansk).

Velkommen til tredivte runde af Musik i Mørket, Cinematekets lyttebiograf, hvor rockkritikerne Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch lægger op til et centralt album fra den rytmiske musiks kanon og fortæller anekdoter m.m. om værkets tilblivelse en i timelang, illustreret samtale. Herefter afspilles albummet i sin fulde længe – uden pauser og med så god lyd, som vi overhovedet kan fremtrylle – i komplet mørke i salen. Det er bare at læne sig tilbage, lade toner og indtryk gøre arbejdet og suge det hele ind.

Denne gang zoomer vi ind på en af sværvægterne på New Yorks musikscene i 1970’erne, Lou Reed og albummet ’Transformer’, anført af den kontroversielle men meget populære single ’Walk on the Wild Side’, der med poetisk oveskud indskriver emner som kønsidentitet, prostitution og brug af illegale stoffer og (stadig) formår at få både fantasien og hofterne til at vugge. Lynggaard og Queitsch præsenterer dagens setup således:

”The Velvet Underground betragtes i dag som et af rockhistoriens mest indflydelsesrige orkestre. Men de vakte ikke megen genklang i samtiden. En af de få, der dengang lyttede efter og tog noter, var en vis David Bowie. Han gav den navnkundige newyorker-kvartet en hilsen bag på coveret til albummet ’Hunky Dory’ (1971), og spillede ofte Lou Reed-kompositionerne ’White Light/White Heat’ og ’I’m Waiting For The Man’ live sammen med The Spiders From Mars.

Så da Reeds solokarriere så ud til at stoppe før den for alvor var kommet i gang, efter at debuten ”Lou Reed” (1971) – ikke helt ufortjent – var floppet totalt, rakte Bowie, der sammen med makkeren Mick Ronson stod på toppen af Ziggy-mania, hånden ud til sin gamle helt og gav ham et ordentlig skud glam. Det virkede i dén grad, og resultatet ’Transformer’ (1972) blev en af de få gange i Reeds imponerende værk, hvor kunstnerisk og kommerciel succes gik hånd i hånd.”

Morten Tang, programredaktør / Cinemateket