Musik i Mørket #31: Amy Winehouse – Back to Black. LP-talk og lyttesession med Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch. Søndag 25. februar kl. 14.00 + EKSTRA-EVENT søndag 12. maj kl 14.00. Samlet varighed ca. 2 timer (oplægget er på dansk).

Velkommen til enogtredivte runde af Musik i Mørket, Cinematekets lyttebiograf, hvor rockkritikerne Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch lægger op til et centralt album fra den rytmiske musiks kanon (nogle gange hele to) og fortæller anekdoter m.m. om værkets tilblivelse en i timelang, illustreret samtale. Herefter afspilles albummet i sin fulde længe – uden pauser og med så god lyd, som vi overhovedet kan fremtrylle – i komplet mørke i salen. Det er bare at læne sig tilbage, lade toner og indtryk gøre arbejdet og suge det hele ind.

I fokus er denne eftermiddag er en af 00’erne allerstørste stemmer, engelske Amy Winehouse og albummet ’Back to Black’, der trækker veksler på jazz og 1960’ernes soulmusik, men samtidig emmer af personlighed, friskhed og evne til at indfange mørket uden at forsvinde helt ind i det. Lynggaard og Queitsch introducerer Amy Winehouse således:

”Hun fødtes i London i 1983, fik navnet Amy Jade Winehouse, men forlod allerede i 2011 denne dimension, 27 år gammel. Hendes eftermæle hviler på blot to LP’er, men hvilke to! Den første udsendtes i 2003, hed ’Frank’ og medførte masser af positiv omtale. De færreste havde dog forventet at hun ville eksplodere kommercielt med efterfølgeren, ’Back to Black’, hvis sublime blanding af soul, hiphop, jazz, pop og R&B ramte en nerve hos publikum og fortjent blev en global sællert, ikke mindst i USA.

Desværre var Winehouse ikke rustet til at deale med succesen, og hendes tumultariske privatliv og problemer med narko og alkohol gjorde hendes sidste leveår til et helvede for hende selv og en fest for tabloidpressen.”
Der er en iskold luksusøl (eller vand) med på billetten, som kan nydes i salen undervejs.

Morten Tang, programredaktør / Cinemateket

Amy Winehouse - Back to Black

Instruktør: Mark Ronson, Salaam Remi

Hun fødtes i London i 1983, fik navnet Amy Jade Winehouse, men forlod allerede i 2011 denne dimension, 27 år gammel. Hendes eftermæle hviler på blot to LP’er, men hvilke to! Den første udsendtes i 2003, hed ’Frank’ og medførte masser af positiv omtale. De færreste havde dog forventet at hun ville eksplodere kommercielt med efterfølgeren, ’Back to Black’, hvis sublime blanding af soul, hiphop, jazz, pop og R&B ramte en nerve hos publikum og fortjent blev en global sællert, ikke mindst i USA.

Desværre var Winehouse ikke rustet til at deale med succesen, og hendes tumultariske privatliv og problemer med narko og alkohol gjorde hendes sidste leveår til et helvede for hende selv og en fest for tabloidpressen.


Medvirkende: Amy Winehouse

Storbritannien, 2006
Kendes ikke, 35 min.
Engelsk sang
Tilladt for alle

Datoer

Film i serien – EVENTS januar-februar

Se alle

Aktuelle film i Cinemateket

Se alle