Filmen introduceres af Søren Dixen, mag.art. og formand for bestyrelsen af Maskine Maskine Amager, også kendt som MMA. MMA er et værested og værksted for såkaldt svært psykisk syge, baseret på gensidighed og empowerment, hvor man hjælper hinanden og skaber ting sammen i kreative værksteder.
Filmen vises i samarbejde med Maskine Maskine Amager.
Introduktionen foregår på dansk og varer 15 minutter.
Instruktør: Chan-wook Park
Du kender instruktøren fra ’Parasite’ og måske også fra en række andre sydkoreanske film om folk på kanten af vanvid – ofte drevet af kærlighed, misundelse eller hævntørst. I denne dramakomedie er der en anden varme – og en anden slags konkret vanvid.
Kvinden Young-goon bliver indlagt på et hjem for psykisk syge. I den tro, at hun er en cyborg, altså halvt menneske og halvt robot, oplader hun sig selv med strøm fra en transistorradio. En mandlig medpatient er af den overbevisning, at han er ved at svinde ind til en prik, og stjæler derfor karaktertræk fra alle, han møder. Det bliver hans mission at hjælpe Young-goon på fode igen, da hun en dag nægter at indtage føde.
En sjælden sydkoreansk dramakomedie om en kvinde på kanten af vanvid og charmerende fortællingen om kærlighed uden grænser. Der er varslet psykiatrisk billedstorm!
Medvirkende: Su-jeong Lim, Rain
Original titel: Ssa-i-bo-geu-ji-man-gwen-chan-a
Sydkorea, 2006
DCP, 105 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år