Vi håber på at kunne byde på Q&A med en af filmens skuespillere. Samtalen varer ca. 45 minutter og foregår på engelsk.

Becoming Iphigenia

Instruktør: Reem Al Ghazzi

Ni unge syriske kvinder, alle mellem 20 og 27 år, som for nylig har slået sig ned i Tyskland, mødes til en casting. De er udvalgt blandt mange andre til at optræde på scenen for første gang i en nutidig og opdateret udgave af Euripides’ græske tragedie ’Iphigenia’. Særligt følger vi seks af dem: Zeina, Alaa, Diana, Leila, Sajida og Bayan.

Baseret på skæringspunkterne mellem Iphigenias skæbne og kvindernes egne personlige oplevelser bliver forestillingen langsomt til. Vi er med under intensive workshops og øvelser ledet af instruktøren Omar Abu Saada og dramatikeren Mohamad Al Attar – men med de unge kvinder som altafgørende X-faktor. Flere af dem indser, at krigen ikke er den eneste grund til, at de har forladt Syrien.

De projicerer sig selv ind i Iphigenia og italesætter deres forhold til det fædreland, de har efterladt. Til patriotismen, deres fædre, patriarkatet, men også udfordringerne ved at skabe et nyt liv i et fremmed land.



Syrien, Storbritannien, Saudi Arabien, 2023
DCP, 67 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Datoer

Film i serien – Syrian Doc Days

Se alle

Aktuelle film i Cinemateket

Se alle