Introduktion ved Peter Skovfoged Laursen den 18.november.
Instruktør: Stanley Kubrick
Generalen Jack D. Ripper sender på egen hånd bombefly på vingerne, besat af ideen om, at kommunister forsøger at fravriste amerikanerne deres kropsvæsker. USA’s præsident (Peter Sellers) må derfor indkalde sine rådgivere, heriblandt den kørestolsbundne videnskabsmand Dr. Strangelove (Sellers igen, nu med nazistiske tics!) til møde i Krigsværelset for at løse konflikterne. Generalens galopperende vanvid viser sig dog – ikke overraskende – svært at kontrollere. Med tre sideløbende og hver især tindrende originale skuespillerpræstationer yder Peter Sellers et sandt bravurnummer, der bomber sig fast i erindringen. Kubricks morbide drama er en slagmark for satire og komisk vanvid.
Medvirkende: Peter Sellers, George C. Scott, Sterling Hayden, Keenan Wynn
Original titel: Dr. Strangelove or: How I Learned to Stop Worrying and Love the Bomb
USA, Storbritannien, 1964
DCP 4K, 93 min.
Engelsk dialog
Tilladt for børn over 15 år