Introduktion den 9. februar ved David Possen, der sidste år leverede en blændende læsning af 'Mulholland Drive' på Filosofisk Filmfestival.
David Possen er ekstern lektor ved Institut for Kommunikation på Københavns Universitet. Introduktionen varer 30 minutter og foregår på dansk.
Instruktør: Lana Wachowski, Lilly Wachowski
Forestil dig virtual reality i sin mest ekstreme form: Et middel til at holde folk fanget med, maskinens magt over mennesket.
I Wachowsky-søstrenes billedmættede actionthriller er computer-hackeren Neo (Keanu Reeves) kommet på sporet af en vis Morpheus, som har en interessant oplysning at viderebringe. Nemlig at intet af det, der foregår omkring Neo, er virkeligt. Kalenderen viser 1999, men faktisk er vi tættere på 2199.
Neo er, som de fleste andre mennesker, blevet en energikilde for The Matrix: En kæmpemæssig kunstig intelligens, som har logget sig ind i menneskenes hjerner og skabt illusionen om en virkelig verden, mens den suger løs på sine intetanende ofre, som var de Duracell-batterier.
Morpheus (inkarneret af Laurence Fishburne) mener, at Neo er den messias, som kan besejre The Matrix og give mennesket friheden tilbage.
Medvirkende: Keanu Reeves, Laurence Fishburne, Carrie-Anne Moss, Hugo Weaving
USA, 1999
DCP 4K, 136 min.
Danske undertekster
Tilladt for børn over 15 år