Vi synes, at en filmklub skal handle om mere end ’bare’ hygge og film. Det skal være mindeværdigt og udviklende. Det er i filmklubben, man kan møde verden, andre måder at se og gøre ting på.

I salen møder du filmfolk, der fortæller om filmens magi. Der er ca. 15 minutters introduktion hver gang, nogle gange åbner vi også for spørgsmål og diskussion – og bagefter er DU med til at uddele stjerner til filmen.

Der er desuden filmklub-lounge hver gang med gratis saftevand, billig slik og hyggelige aktiviteter en halv time før filmstart.

Læs mere om Cinematekets Filmklub på www.dfi.dk/filmklub

Edward Saksehånd

Instruktør: Tim Burton

Edward bor i et mørkt, mystisk slot. En gammel opfinder har skabt ham med et hjerte af guld og givet ham den allerbedste opdragelse. Uheldigvis dør opfinderen, inden Edward får rigtige hænder i stedet for de knive og sakse, han først bliver udstyret med. Edward opdages af en kvindelig dørsælger, og hun tager ham med ned i den nærliggende meeeeget stille by, hvor han vækker opmærksomhed. Edward er på alle måder er anderledes og kan give beboerne nye oplevelser i deres trivielle dagligdag. NB: Vises på 35mm med danske undertekster.


Medvirkende: Johnny Depp, Winona Ryder, Dianne Wiest, Anthony Michael Hall

Original titel: Edward Scissorhands
USA, 1990
DCP 4K, 105 min.
Engelsk dialog
Tilladt for børn over 11 år

Datoer

Film i serien – Cinematekets Filmklub 2024 / 11-15 år

Se alle

Aktuelle film i Cinemateket

Se alle