Introduktion om zen og filosofi den 23. februar ved David M. Larsson som del af Filosofisk Filmfestival.

”Zenbuddhismen er berømt for sit illusoriske og nærmest insisterende ulogiske syn på livet. Det er i zenbuddhismen og ikke mindst i nyfortolkeren Eihei Dogens filosofi, vi finder roden til mange af nutidens popkulturelle referencer, lige fra overfladiske internet-memes til mindfulness-bølgens opblomstring,” siger cand.mag. i filosofi og japansk David M. Larsson.

Han introducerer filmen og viser vej ind i zenbuddhismens illusoriske og dragende univers – og siger om filmen:

”Filmen ’Zen’ bringer os tæt på netop Dogen, en af zenbuddhismens helt store mestre. Det er et dramatisk og måske overraskende bevægende portræt, der sætter ord og handling på den zenbuddhistiske livsfilosofi.”

Introduktionen varer 30 minutter og foregår på dansk.

Zen

Instruktør: Banmei Takahashi

”Du dør alene. Kun dine tidligere handlinger forbliver. Intet andet.”

‘Zen’ er et dybdegående og måske også for nogle overraskende bevægende dramatisk portræt af Eihei Dogen, der betragtes som grundlæggeren af Soto-skolen inden for zenbuddhisme.

Vi starter i 1200-tallets Japan, men da unge Dogens mor dør, beslutter han at studere ved buddhistiske centre i Kina – og vender oplyst hjem. Han etablerede en klosterpraksis, som lægger vægt på siddende meditation, men i sit politiske virke var han nødt til også at stå på bagbenene, når han udfordrede stærke autoriteter. I filmen citeres han for ovenstående – og for et mantra om altid at være til stede i nuet, aldrig lemfældig.

Banmei Takahashis spillefilm om Dogen er grundlæggende respektfuld, men også både velresearchet og smittende i sin sans for historiske detaljer.


Medvirkende: Kankurô Nakamura, Yuki Uchida, Ryushin Tei

Original titel: Dogen
Japan, 2009
35mm, 127 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Datoer

Film i serien – Filosofisk Filmfestival 2024

Se alle

Aktuelle film i Cinemateket

Se alle