Psych-Out! præsenterer den 5. marts to tidlige film af horror-mesteren Wes Craven. På sprød 35mm og med introduktion af Søren Søberg Poulsen, som på dagen udkommer med bogen ’Blotlagt – Krop, sex og vold fra tidlig tonefilm til Torture Porn’.
I Cravens grænseoverskridende debutfilm ‘Rædselsnatten’ skal to teenagepiger til rockkoncert inde i byen, men kidnappes af en gruppe scumbags, som bestialsk og motivløst voldtager og myrder dem. Idioterne søger ved skæbnens ironi tilflugt i huset (’Last Hous on the Left’), der tilhører den ene piges forældre. Da sammenhængen går op for forældrene, er hævnen nådesløs. Motorsav benyttes fx flittigt.
Cravens anden film ’Slagterbanden’ er mindst lige så skræmmende – og blodig. Familien Carters bil bryder sammen i den californiske ørken på vej hjem fra ferie. Men de er ikke alene. En sekt indavlede kannibaler har familien i kikkerten, og en kamp på liv og død tager nu sin begyndelse. Alle kneb gælder. Alt kan bruges som våben.
I pausen mellem de to film kan du købe en signeret udgave af ’Blotlagt – Krop, sex og vold fra tidlig tonefilm til Torture Porn’ (Multivers) til rabatpris. Og der er som altid iskolde øller i køleskabet og vinylplader på rejsegrammofonen.
Mads B. Mikkelsen og Ole Stranddorf / Station 16
Morten Tang, programredaktør / Cinemateket
Instruktør: Wes Craven
I Wes Cravens grænseoverskridende debut-gyserfilm ‘Rædselsnatten’ skal to teenagepiger til rockkoncert inde i byen men kidnappes af en gruppe scumbags, som bestialsk og motivløst voldtager og myrder dem. Idioterne søger ved skæbnens ironi tilflugt i huset (’Last Hous on the Left’), der tilhører den ene piges forældre. Da sammenhængen går op for forældrene, er hævnen nådesløs.
Medvirkende: Sandra Peabody, Lucy Grantham, David Hess, Fred J. Lincoln
Original titel: Last House on the Left
USA, 1972
35mm, 84 min.
Engelsk dialog
Tilladt for børn over 15 år
Instruktør: Wes Craven
Gyser-mesteren Wes Cravens anden film, ’Slagterbanden’ er mindst lige så skræmmende som debuten ’Rædselsnatten’. Familien Carters bil bryder sammen i den californiske ørken på vej hjem fra ferie. Men de er ikke alene. En sekt indavlede kannibaler har familien i kikkerten, og en kamp på liv og død tager nu sin begyndelse. Alle kneb gælder. Alt kan bruges som våben.
Medvirkende: John Steadman, Janus Blythe, Peter Locke, Russ Grieve
Original titel: The Hills Have Eyes
USA, 1977
35mm, 90 min.
Engelsk dialog
Tilladt for børn over 15 år