Musik i Mørket #32: Talking Heads - Remain in Light. LP-talk og lyttesession med Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch. Søndag 31. marts kl. 14.00. Samlet varighed ca. 2 timer (oplægget er på dansk).
Velkommen til toogtredivte runde af Musik i Mørket, Cinematekets lyttebiograf, hvor rockkritikerne Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch lægger op til et centralt album fra den rytmiske musiks kanon og fortæller anekdoter m.m. om værkets tilblivelse en i timelang, illustreret samtale. Herefter afspilles albummet i sin fulde længe – uden pauser og med så god lyd, som vi overhovedet kan fremtrylle – i komplet mørke i salen. Det er bare at læne sig tilbage, lade toner og indtryk gøre arbejdet og suge det hele ind.
I denne session stiller vi skarpt på som et af de mest kritikerroste bands i 1970-80’erne, nemlig Talking Heads, som anført af kraftcenteret David Byrne udstak sin helt egen musikalske kurs og kombinerede new wave med elementer af funk og verdensmusik. Lynggaard og Queitsch sætter scenen således:
”Når man lytter til Talking Heads’ ’Remain in Light’ (1980) er det næsten ikke til at forstå, at gruppen blot tre år tidligere debuterede med skoledannende, neurotisk, kridhvid postpunk på albummet ’77’. ’Remain in Light’ er gruppens tredje samarbejde med produceren Brian Eno, der sætter sit markante aftryk på pladen. Modsat tidligere er grundsporet jammet frem i studiet, hvorefter de bedste bidder er kørt i loops, som man igen har improviseret over.
Nigerianske Fela Kutis ’Afrodisiac’ (1973) og Talking Heads egen ’I Zimbras’ fra forgængeren ’Fear of Music’ (1979) – samt det samplebaserede album, som David Byrne og Eno havde indspillet (men endnu ikke udsendt) sammen – dannede blåtrykkene for dette polyrytmiske mesterværk, der også tekstmæssigt forlader det traditionelle narrativ til fordel for en langt mere stream of consciousness-baseret tilgang. Verden blev aldrig den samme igen.”
Morten Tang, programredaktør / Cinemateket
Instruktør: Brian Eno
Når man lytter til Talking Heads’ ’Remain in Light’ (1980) er det næsten ikke til at forstå, at gruppen blot tre år tidligere debuterede med skoledannende, neurotisk, kridhvid postpunk på albummet ’77’. ’Remain in Light’ er gruppens tredje samarbejde med produceren Brian Eno, der sætter sit markante aftryk på pladen. Modsat tidligere er grundsporet jammet frem i studiet, hvorefter de bedste bidder er kørt i loops, som man igen har improviseret over.
Nigerianske Fela Kutis ’Afrodisiac’ (1973) og Talking Heads egen ’I Zimbras’ fra forgængeren ’Fear of Music’ (1979) – samt det samplebaserede album, som David Byrne og Eno havde indspillet (men endnu ikke udsendt) sammen – dannede blåtrykkene for dette polyrytmiske mesterværk, der også tekstmæssigt forlader det traditionelle narrativ til fordel for en langt mere stream of consciousness-baseret tilgang. Verden blev aldrig den samme igen.
Medvirkende: Talking Heads
USA, 1980
Kendes ikke, 40 min.
Engelsk sang
Tilladt for alle