Musik i Mørket #33: Scott Walker - Scott 4. LP-talk og lyttesession med Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch. Søndag 28. april kl. 14.00. Samlet varighed ca. 2 timer (oplægget er på dansk).
Velkommen til treogtredivte runde af Musik i Mørket, Cinematekets lyttebiograf, hvor rockkritikerne Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch lægger op til et centralt album fra den rytmiske musiks kanon (nogle gange hele to) og fortæller anekdoter m.m. om værkets tilblivelse en i timelang, illustreret samtale. Herefter afspilles albummet i sin fulde længe – uden pauser og med så god lyd, som vi overhovedet kan fremtrylle – i komplet mørke i salen. Det er bare at læne sig tilbage, lade toner og indtryk gøre arbejdet og suge det hele ind.
Denne eftermiddag er omdrejningspunktet sangeren og komponisten Scott Walker (1943-2019) – en ener, som repræsenterer alt andet end easy listening, men som i sine kunstneriske zenitår i slutningen af 1960’erne udsendte musik, der er som skabt til mørkelytning. Lynggaard og Queitsch introducerer Walker således:
”Scott Walker gjorde sig bemærket med sin dragende baryton i boybandet The Walker Brothers (der ikke var brødre!), tre eksilamerikanere, der med base i London blev vildt populære i Europa i årene 1965-1967. Efter trioens opløsning udsendte Scott i hurtig rækkefølge fire mesterværker, hvilket kulminerede med det ikoniske ’Scott 4’ (1969) (udsendt i hans rigtige navn, Scott Engel), inspireret af europæisk litteratur og instruktører som Bergman, Fellini og Antonioni, hvad der prægede udtrykket. Samtiden havde ikke øre for den storladne orkestrale lyd og de eksistentialistiske tekster i en tid præget af psychedelia og guitarsoloer. Værket blev genopdaget i firserne, og er siden blevet kanoniseret.”
Der er en iskold luksusøl (eller vand) med på billetten, som kan nydes i salen undervejs.
Morten Tang, programredaktør / Cinemateket
Instruktør: John Franz
Scott Walker gjorde sig bemærket med sin dragende baryton i boybandet The Walker Brothers (der ikke var brødre!), tre eksilamerikanere, der med base i London blev vildt populære i Europa i årene 1965-1967. Efter trioens opløsning udsendte Scott i hurtig rækkefølge fire mesterværker, hvilket kulminerede med det ikoniske ’Scott 4’ (1969) (udsendt i hans rigtige navn, Scott Engel), inspireret af europæisk litteratur og instruktører som Bergman, Fellini og Antonioni, hvad der prægede udtrykket. Samtiden havde ikke øre for den storladne orkestrale lyd og de eksistentialistiske tekster i en tid præget af psychedelia og guitarsoloer. Værket blev genopdaget i firserne, og er siden blevet kanoniseret.
Medvirkende: Scott Walker
Storbritannien, 1969
Kendes ikke, 33 min.
Engelsk sang
Tilladt for alle