Vi viser Quentin Tarantinos sprudlende hyldest til 70’ernes action og musik, ‘Jackie Brown’ som marts måneds film i Film, tapas & cocktails.
Pris inkl. servering: 245 kr. Der kan ikke reserveres billetter – kun købes. Frist: Den 20. marts. Købte billetter refunderes ikke herefter. Kontakt restaurant SULT for vegetarisk alternativ inden billetfristen.
COCKTAIL: Cherry bomb
LILLE ANRETNING: Vaffel med avocado og røget laks, nudelsalat og kylling teriyaki
DESSERT: Donut
Instruktør: Quentin Tarantino
’Jackie Brown’ var længe ventet af Tarantino-fans verden over som en slags efterfølger til gennembruddet med ’Håndlangerne’ og succesen med ’Pulp Fiction’. Los Angeles-stewardessen Jackie Brown (Pam Grier) er løbet tør for kontanter og hjælper derfor en koldblodig våbensælger med at flytte fortjenester fra Mexico. Da hun havner i fængsel, udtænker hun en raffineret plan, hvor hun lader som om, hun samarbejder med politiet – kun for at vende tilbage til sit arbejde, smugle resten af pengene med sig i bagagen for selv at bruge dem og forsøde tilværelsen. Filmen emmer af sex, løgn og popmusik og rummer uforglemmeligt skuespil af særligt Robert Forster og Robert De Niro.
Medvirkende: Pam Grier, Samuel L. Jackson, Robert Forster, Bridget Fonda
USA, 1997
35mm, 148 min.
Danske undertekster
Tilladt for børn over 15 år