Samtale den 25. marts om vores allesammens digitale hverdagsliv netop nu –og i fremtiden.

Mød Louise Harder Fischer, der forsker i AI-teknologier i relation til marked og samfund. Hun er associate professor på ITU og co-leader i Centre for Digital Welfare.

Mød også Mia Lunding Christensen, tech-sociolog og redaktør for Cursor Magazine, hvor hun bl.a. har skrevet en artikel om AI og seksualitet..

Arrangeret i samarbejde med foreningen Kritik Digital. Samtalen varer ca. 40 minutter og foregår på dansk – efter filmen.

Hende

Instruktør: Spike Jonze

Spike Jonze vandt en Oscar for bedste manuskript for det underfundige og dybt originale sci-fi-drama ‘Hende’ (2013), der adskiller sig fra de fleste fremtidsfilm ved ikke at fokusere på overvågning, dystopier, glas og stål.

I et fremtids-L.A, der er strømlinet og badet i gyldent lys, lever den fraskilte Theodore (Joaquin Phoenix) af at skrive andre menneskers kærlighedsbreve. Hans eget hjerte er knust efter en opslidende skilsmisse fra sin ungdomskæreste.

En dag ser han en reklame for et nyt, avanceret operativsystem til computere. Det markedsføres som et intuitivt og unikt og selvstændigt værktøj, der vil ændre brugerens tilværelse.

Under installationen vælger han en kvindelig stemme og møder nu styresystemet ''Samantha'', der ikke alene viser sig at være behagelig, men også indsigtsful, følsom og overraskende morsom. Og sexet.

”Du hjalp mig til at opdage min evne til at begære,” hvisker Samantha (med Scarlett Johanssons stemme) til Theodore, der langsomt forelsker sig i sin kropsløse samtalepartner.

Efterhånden som hans afhængighed af hende – og hendes nyvakte behov og drømme – vokser fra assistent, via fortroligt venskab, til noget, der i mistænkelig grad ligner kærlighed, får deres forhold uventede konsekvenser for begges fremtid.


Medvirkende: Joaquin Phoenix, Amy Adams, Scarlett Johansson

Original titel: Her
USA, 2013
DCP, 126 min.
Danske undertekster
Tilladt for alle

Køb billetter

Film i serien – Det digitale liv

Se alle

Aktuelle film i Cinemateket

Se alle