Der er inden filmen mindeord om Michael Haslund-Christensen ved Claus Ladegaard, direktør ved Det Danske Filminstitut.

Efter filmen ‘Fædre og sønner‘ kan du møde filmens instruktør Andreas Dalsgaard, som lavede flere filmprojekter med Michael Haslund-Christensen, og museumsinspektør ved Nationalmuseet Christel Braae, der bl.a. har forsket i Henning Haslund-Christensens samling.

Mindeord og samtale foregår på dansk og varer i alt ca. 30 minutter.

Fædre og sønner

Instruktør: Andreas Dalsgaard

Michael og hans far, den gamle hofmarskal Søren Haslund-Christensen er på loftet for at finde skjulte skatte fra fortiden. Bedstefar Henning var berømt opdagelsesrejsende og kulturarvs-indsamler blandt mongolske stammer, og Michael har hørt rygter om, at Henning levede et hemmeligt dobbeltliv som britisk agent og våbensmugler. Nu vil han finde ud af, om det er sandt. Han vil også gerne have tid sammen med sin far, for Sørens helbred skranter, og tiden er knap. Han får lokket sin far med på eventyr – som de har været så mange gange tidligere i deres liv – på en rejse i farfarens fodspor tilbage i tiden til en historie om kærlighed og afsavn og et storslået spionkomplot, der involverer både farfar Henning og mægtige imperiers kamp om verdensherredømmet.


Medvirkende: Michael Haslund-Christensen, Søren Haslund-Christensen, Henning Haslund-Christensen, Marianne Haslund-Christensen

Danmark, Sverige, 2018
DCP, 85 min.
Dansk tale
Tilladt for børn over 15 år

Datoer

Film i serien – Michael Haslund-Christensen in memoriam

Se alle

Aktuelle film i Cinemateket

Se alle